Lokalkendt flyverpræst på besøg
Torsdag den 29. oktober kan deltagerne i Tyrstrup Kirkes månedlige Fællesskabsaften se frem til et spændede besøg af et menneske, som kan li’ at være i verdens brændpunkter.
Heinrich W. Pedersen har tidligere hjulpet Vestens fortabte unge i Nepal, og han har været generalsekretær i Dansk Israelsmission, som da havde kontor i Christiansfeld. Og familien boede på Borgmestervej. Han blev derefter sognepræst i Nørup, samtidig med at han var flyverpræst og jævnligt udstationeret i verdens brændpunkter.
Efter sin pension har han bl.a. været vikar i Hjerndrup sogn. Der er gratis adgang til aftenen, som begynder med fælles middag (som man betaler et beskedent beløb for) kl. 18.30 og slutter kl. 22.
