Energistyrelsen inviterer til møde om Energipark Farris
VAMDRUP: Ejere af ejendomme i en afstand på op til 12,8 km fra den nærmeste af de 185 høje vindmøller i Energipark Farris har fået invitation til at deltage i et orienteringsmøde om projektet ved Farris.
Afsenderen er Energistyrelsen. Og mødet holdes den 6. oktober i Trekløverhallen i Stepping. Og det er helt efter lovbogen.
Invitationen er på ikke færre end tretten A4-sider, hvor der bl.a. orienteres om de retningslinjer, der gælder for at få erstatninger for værditabene dækket ind for de ejendomme, der ligger tættest ved de høje vindmøller.
Og her har den nøjagtige afstand til nærmeste mølle en afgørende betydning.
Skrivelsen indeholder også oplysninger om de adresser, som efter loven har mulighed for at få erstatninger for værditab.
Her viser det sig, at langt den største del har adresser under 6070 Christiansfeld med beliggenhed i Stepping og Højrup-området.
Kun omkring tyve ejendomme ligger så tæt på Vamdrup under postområdet 6580 Vamdrup, og det er med adresser på Farrisvej, Nygårdsvej i Ødis Bramdrup og på Bastrup Skovvej.