Mindre forbrug på vigtigt område overrasker
Mere forbrug på ældre-området, men mindre på børn og unge.

KOMMUNEN: Mens budgettet, som omtalt forleden, fuldstændigt er stukket af på seniorområdet og har udløst et omdiskuteret ansættelsesstop i hjemmeplejen, så ser det helt anderledes ud for budgetterne hos Børne-, Skole- og Familieudvalget.
Her bruges der færre penge, end der er afsat i budgetterne. Og det overrasker, for det hører ikke til hverdagskost, at det sker i den kommunale sektor.
En intern budgetopfølgning afslører, at når året er omme, så forventes der et mindre forbrug på 25,0 mio. kroner på børnepasningsområdet, 44,0 mio. kroner på uddannelsesområdet og på familie- og børne området 2,0 mio. kroner.
Sagen har netop været behandlet i Børne-, Skole- og Familieudvalget, og her blev det overraskende mindre forbrug, efter anbefaling fra kommunaldirektør Merete Dissing taget til efterretning af udvalgets medlemmer.