Kommunen vægter flyvesikkerhed højere end vådområde

SKANDERUP: Kolding Kommune vægter flyvesikkerhed højere end en gevinst for naturen. Det betyder, at etableringen af nyt minivådområde i naturen ved den store gård, Wissingsminde, i landsbyen Skanderup ved Lunderskov ikke bliver til noget.

Kommunen har nemlig afslået en ansøgning om landzonetilladelse, som skulle bane vej for projektet.

Flysikkerhed

Inden kommunen traf sin beslutning om afslaget, har sagen har været i høring hos ledelsen ved Kolding Lufthavn i Vamdrup, og herfra frarådedes projektet af hensyn til flyvesikkerheden. Og det fik afgørende betydning for sagens udfald.

Det skyldtes, at de nye minivådområde i Skanderup var planlagt til at fylde over 6.000 kvadratmeter med åbent vand i landskabet, og det vurderedes til at være for tæt ved lufthavnens start- og landingsbane. Og netop hensynet til flysikkerheden vægtede i afgørelsen hos kommunen højere, end de miljømæssige gevinster vådområdet med mindre udledning af kvælstoffer i naturen ville medføre.

Frygter sammenstød mellem fly og fugle

Vådområdets placering – og størrelse på over 6.000 kvadratmeter vurderedes endvidere til at komme til ligge for tæt ved Kolding Lufthavns start- og landingsbane.

Afstanden i luftlinje er på under fire kilometer. Det ville udgøre risiko for uheldige sammenstød mellem lavtflyvende fly og fugle fra vådområdet. “Birdstrikes”, som det åbenbart hedder i fagsproget.

I begrundelsen for det kommunale afslag hedder det blandt andet, at etablering af en permanent sø (vådområde) med åbent vandspejl hele året vil tiltrække fuglearter såsom måger, ænder, gæs, skarv og hejrer, som i faglige vurderinger anses som risikofugle i forbindelse med flyoperationer.

Med baggrund i at der netop også rent statistisk påvises stor fare for netop ”birdstrikes” med placering og størrelse af det ansøgte mini-vådområde, har kommunen altså besluttet, at der ikke var grundlag for give tilladelse til den ansøgte landzonetilladelse.

Museet: Undersøges for fortidsminde

Også Museum Sønderjylland er spurgt til råds i sagen. Og herfra gøres det klart, at der intet må foretages i naturen, før der har fundet en forundersøgelse sted med henblik på at sikre eventuelle fortidsminder.
I museets høringsvar kan blandt andet læses følgende:

”Topografisk ligger plan-området øst for Lunderskov i et relativt højtliggende terræn. Nord for området løber Kolding Å. Og tæt omkring planområdet er der tidligere registreret væsentlige jordfaste fortidsminder.
Umiddelbart i nærhed er der også tidligere, i forbindelse med etablering af læhegn, fundet en del oppløjede gruber fra ældre jernalder samt en urne fra ældre romersk jernalder. Dette indikerer fortid om både bo- og ikke mindst en gravplads i området.

Yderligere har museet nord for planområdet udgravet bopladsspor fra yngre romersk til ældre germansk jernalder. Vi ved desuden af erfaring, at man i forhistorien foretrak at placere sine bopladser højt i terrænet og tæt ved vand – netop en sådan placering har det planområde, som skal give plads til vådområdet,” lyder det i museets høringsvar.

På den baggrund vurderer museet, at der er meget høj risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde inden for planområdet for selve mini-vådområdet.

Dyr forundersøgelse

Museet gør opmærksom på, at en forundersøgelse kan afsløre, om der findes væsentlige, jordfaste fortidsminder i området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved et egentligt anlægsarbejde.

Og museet undlader ikke i sit høringssvar at gøre opmærksom på, at da planområdet overstiger 5.000 kvadratmeter, skal udgifterne til en sådan forundersøgelse ifølge Museumsloven § 26.2 afholdes alene af bygherren. Og hvis forundersøgelsen viser, at der findes fortidsminder på arealet, skal disse udgraves, inden anlægsarbejdet går i gang, og bliver en sådan udgravning nødvendigt, skal den også finansieres af bygherren.