Ole sørger for brandmændenes forplejning fra pølsevognen

Pølsevognen rykker med ud, når der er tale om langvarige slukninger og overvågninger af brande. Og Ole er også med til at oplære unge.

Ole Schjøtt har været brandmand siden 1982 i det frivillige beredskab.

Når brandvæsnet styrter ud for at slukke en brand, kommer der bagefter i mere afdæmpet fart en pølsevogn.

Det fortæller brandmand Ole Schjøtt fra Forplejnings og Indkvarteringstjenesten (FILO) i Kolding.
Vi mødte ham forleden, da der var brand i Sjølund i nærheden af ungdomsskolen. Mens brandmændene fra de lokale frivillige og kommunale brandværn var i færd med at slukke og overvåge branden, havde Ole Schjøtt slået sin pølsevogn op på den anden side af vejen.

– Hver gang, der er en større hændelse, og det er længerevarende, så rykker vi ud og forplejer mandskabet hver 4. time. Og det er ligegyldigt om det er om dagen eller natten, fortæller han.

Han er en blandt ca. 20 brandmænd, som er tilknyttet forplejningstjenesten. Og selv om FILO holder til i Kolding, så dækker den hele Trekantbrands område. Helt op til Ølgod og helt ned til Vojens. Over mod Ribe og over mod Assens og grænsen til Odense.

Da en brand godt kan trække ud, og den skal overvåges, så branden ikke bryder ud igen, kan det dreje sig om mange timer.

– Vi afløser hinanden, når det drejer sig om mange timer. I dag var det kun mig, der skulle afsted. Andre var forhindret af deres arbejde.

Blodprop i hjernen

Ole Schjøtt har været brandmand siden 1982 i det frivillige beredskab.

– Jeg fik så en blodprop i hjernen og blev overflyttet til FILO, fordi det ville være nemmere for mig at klare. Og de andre skulle helst ikke bøvle med mig, bemærker han humoristisk.

– Var du også med ved den store fyrværkeri-eksplosion i Seest den 3. november 2004?

– Nej, lige der var jeg væk et par måneder, fordi vi havde fået en baby. Men da Ejnarsvej brændte ved Slotssøen, da var jeg med. Da mødte vi ind søndag aften og kom først hjem torsdag eftermiddag.

Ved de langvarige brande er der brug for forplejning af brandfolkene. Her er det en brand ved Skamling Ungdomsskole, som trak ud.

Oplærer unge

Ole er også instruktør ved Ungdomsbrandvæsnet. Her begynder de unge i en kadet-uddannelse på 16 uger, hvor de lærer førstehjælp, slangeudlægning og alt, hvad der hører en brandmand til.

– De kan begynde allerede fra 13 år. De kan derefter komme ind i Ungdombrandvæsnet. Her bygger vi ovenpå uddannelsen til brandmand.

Når de fylder 18 år, kan de vælge at komme i det frivillige beredskab eller søge om at komme ud på en af de andre stationer.

Vi har 12 mand fra Ungdomsbrandvæsnet, som kører aktivt som brandmænd nu.

Vi har 21 på hvert hold og kører to hold om året.

I Kolding drives Ungdomsbrandvæsenet som et samarbejde mellem Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) og ungdomsskolen UngKolding.

Hjælper unge til at blive gode borgere

– Det er jo en god måde at rekruttere nye brandfolk på?

– Ja, det er vældig fint. Vi har lige haft ti års jubilæum. Og som jeg siger: De behøver ikke alle blive brandfolk, de skal bare blive gode samfundsborgere. Og vi kan jo se på de unge mennesker, hvordan deres holdning retter sig. De får bedre karakterer i skolen, og alting bliver løftet op.

Vi hjælper også de unge, hvis de har problemer med skolen, kammeratskabet eller familien derhjemme.
Og det, vi snakker om, det går vi rundt om stationen og snakker om. Og det bliver på stationen. Og de kan jo komme og betro sig om mange ting. Mange unge har brug for at finde tryghed og en god base – og en voksen, de kan stole på. Det er desværre et stort problem i dag.

Se også