Tilladelse til maskinhus ved Jordrup

Kolding Kommune har givet landzonetilladelse til placering og udformning af et maskinhus på ca. 353 m2 på ejendommen Skovvejen 48 i Jordrup.

Maskinhuset, som bliver ca. 6,3 meter højt, placeres ca. 22,5 meter fra stuehuset. Maskinhuset skal blandt andet rumme: To traktorer med frontlæssere, fire halmvogne, en tipvogn, en kornvogn, en fodervogn, en halmtransportør, en halmpresser og værkstedsfaciliteter.

Ejendommen rummer ligeledes en stald, hvor ejendommens får og lam kommer ind om natten. I forlængelse af stalden er en lade, som bl.a. rummer silo og kværn/valse.

Da ejendommen ligger i landzone, skal der søges om landzonetilladelse for at opføre et maskinhus.
Der er i afgørelsen lagt særlig vægt på, at maskinhuset er til ejendommens drift som landbrug, samt at det er sandsynliggjort af ejer, at der ikke er andre mulige placeringer ud fra den konkrete drift af landbrugsejendommen.

Der stilles vilkår om afskærmende beplantning for at mindske påvirkning af landskabet. Af hensyn til det ansøgtes landskabspåvirkning set fra Skovvejen og krydset Skovvej/Kirsbølvej stilles vilkår om at opretholde eksisterende levende hegn langs ejendommens vestlige skel.

Se også