Ny ting på loppemarked i Lunderskov 7. november

I mange huse er mange gode ting sorteret ud som Lopper i efterårets oprydning og hentet eller leveret til Loppegaarden på Rolykkevej.
Ys Mens klubbens frivillige har organiseret, pudset og stillet op på hylder, så de mange forventede købere kan danne sig et hurtigt overblik over, hvor netop deres favoritloppe er billigt til salg, for selv de bedste ting er altid lidt billigere på Loppemarkedet, fortæller Hans Jørgen Knudsen fra klubben.
Og tænk bare, den pæneste af de sidste gang omtalte ”værdiløse” 1.000 krone sedler er blevet hentet af en vågen samler mod en pæn betaling!!
Med tålmodighed stiger loppernes værdi helt af sig selv – værdiløse ting bliver penge værd.
Skibsklokken ringer lørdag den 7. november kl. 09.00, og så åbnes porten endnu en gang til loppemarked på ”Loppekøbernes drømmegård” for kun 3 timers ægte loppehandel i de velkendte, hyggelige lokaler med den rette stemning for en god handel. Tombolaen har flotte gevinster, og cafeen sælger smagfuld kaffe.
Hallerne vil igen være fyldt op med brugbare lopper til næsten alle formål, og som sædvanlig i november er der en stand med alt det bedste til juleudsmykning af stuer og juletræer, fortæller Hans Jørgen Knudsen.
Overskuddet ved salget går som sædvanlig til større eller mindre projekter i fortrinsvis lokale foreninger. Alt arbejde i forbindelse med Loppegården og Loppemarkederne er frivilligt og ulønnet og udføres af Klubbens medlemmer og Loppegårdsvenner.