Åbent hos kegleklubben
Christiansfeld Kegleklub vil gerne invitere nye med til det hyggelige keglespil. På fredag den 25. september holder klubben derfor åbent hus fra klokken 12–15.
Her kan man prøve at spille kegler for at se, om det er noget, man kunne have lyst til. Og i alle tilfælde kan man få en kop kaffe.
– Det er både sjovt og spændende samt udfordrende. Og her er plads til alle, siger Emil Andersen, som er formand for Christiansfeld Kegleklub.