Kommune og erhvervsliv mødes hos Schou

Som det ses, er Schou mere end den høje bygning, der ses fra motorvejen.

Onsdag eftermiddag den 4. november samler Kolding Kommune og Business Kolding igen det lokale erhvervsliv til stormøde. Denne gang foregår det hos Schou ved afkørsel Syd på motorvejen.

På stormødet vil man sætte fokus på, hvordan Kolding Kommune konkret vil følge op på resultaterne af den omfattende 360-graders undersøgelse, hvor 1.091 personer fra erhvervslivet har bidraget.
Undersøgelsen har givet værdifuld viden om, hvor kommunens erhvervsservice fungerer godt, og hvor der er plads til forbedringer.

På mødet præsenterer kommunen og Business Kolding deres planer for at håndtere de udfordringer, undersøgelsen har peget på, og hvordan de vil arbejde videre med ambitionen om at gøre Kolding til Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.

Schou bygningen ligger på Andreas Schous Vej 63, 6000 Kolding, der er opkaldt efter stifteren af virksomheden, der begyndte i Vamdrup.

Programmet for dagen begynder kl. 15 med en rundvisning hos Schou.
Derefter følge stormødet kl. 16-17.

Kl. 17-18 er der netværk og mulighed for at besøge stande med repræsentanter fra Kolding Kommune og Business Kolding.

Se også