Blitzede 13 gange i Vamdrup
VAMDRUP: Så har politiets fotovogn (ATK) igen været på besøg i Vamdrup. Og atter med parkering og opstilling af fotoudstyr ved Frederikkelund på Jernbanegade.
Denne gang blev der blitzet 13 biler, som kørte over det tilladte i 50 km zonen.
Kontrollen foregik i tidsrummet fra 09.59 til 13.10, fortæller landbetjent Erik Hejlesen fra lokalpolitiet.