11 personer varetægtsfængslet for at drive skunkvæksthuse

Her i lokalområdet ved en villa på Grønnegade i Vamdrup

VAMDRUP: Skunkvæksthusene var placeret flere steder i Syd- og Sønderjyllands, Fyns og Sydøstjyllands politikredse. Blandt andet ved en villa på Grønnegade i Vamdrup.

De 11 personer blev ved et grundlovsforhør ved Retten i Kolding idømt varetægtsfængsling i fire uger. Fire kærede afgørelsen, fire tog forbehold, mens de sidste tre valgte ikke at kære varetægtsfængslingen.

Alle personerne blev anholdt tirsdag den 15. september 2026 i forbindelse med en stor politiaktion, foretaget af Sydøstjyllands Politi.

De 11 personer – to kvinder og ni mænd i alderen 23 år til 54 år – er alle sigtet for at have en rolle i forbindelse med produktion af skunk i skunkvæksthuse. Flere af de anholdte er udenlandske statsborgere.
I forbindelse med aktionen har politiet været tilstede i Juelsminde, Vejle, Tørring, Fredericia, Kolding, Vamdrup, Middelfart, Faaborg, Sommersted, Vejen, Holsted og Rødding.

– Der var tale om en større politiaktion, der blev iværksat efter længere tids efterforskning. Aktionen fandt sted på mange forskellige adresser samtidigt og forløb roligt og helt efter planen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi.

Se også