Unge kan komme gratis ind på Museum Kolding

I denne uge kan unge under 28 år komme gratis på Museum Koldings tre udstillinger.

Det er en del af det landsdækkende initiativ K7, der giver unge mellem 18 og 27 år gratis eller reduceret adgangspris til over 250 museer, teatre og udstillingssteder i Danmark.

Lokalt kan de unge altså i uge 37 besøge både Søstrehuset i Christiansfeld, Staldgården i Kolding og Skamlingsbankens Besøgscenter.

Det kræver kun, at de på k7k7.dk-hjemmesiden downloader et kort.

Sidste år benyttede 91.000 unge sig af muligheden for at komme gratis eller billigere ind.
Voksne skal normalt betale 80 kr. for at besøge Museum Koldings udstillinger. Men børn under 18 år er gratis. Entréen inkluderer en digitalt guidet tur.

Et årskort til Museum Kolding koster 200 kr. eller 250 kr. for et par.
Og så kan man få 10 % rabat som ældresags-medlem eller via Dansk Camping Union. Og Lokalhistorisk Forening Kolding kan få 50 % rabat på entré. Og det samme gælder medlemmer af Historielærerforeningen.

Se også