Stjal metaller fra nedbrændt campingfirma i Lunderskov

En stor brand ødelagde den familieejede campingvirksomhed Intercamp i Lunderskov natten mellem den 28. og 29. juni.

Kolding: To mænd på 28 og 32 år blev torsdag anholdt for at stjæle metaller fra Intercamps tidligere adresse på Industrivej i Lunderskov, skriver JV.

Her ødelagde en voldsom brand i sommers virksomhedens lager. Men der var åbenbart mere af værdi.
Politiet fik en anmeldelsen om tyveriet torsdag kl. 08.43 og fik fat i de to mænd. Begge har fået en bøde for tyveriet.

Men politiet afventer nu, om de to udenlandske mænd også skal udvises.
Det er Udlændingestyrelsen, der skal afgøre det. Normalt er det dog mere alvorlig kriminalitet, der kan føre til udvisning.

Fællesavisen fortalte om branden i Lunderskov, at den natten mellem den 28. og 29. juni udbrød hos den familieejede campingvirksomhed. Brandvæsnet kæmpede mod flammerne i flere timer, men næste morgen var stort set kun bygningens stålkonstruktion tilbage.
Efter branden valgte Intercamp i øvrigt at flytte til Vejen efter at have boet 55 år i Lunderskov.

Se også