DF: Hellere fyre en chef end en hjemmehjælper
KOMMUNEN: ”Hellere fyre en chef end en hjemmehjælper”.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti i en skarp kritik rettet mod den budgetaftale, som 21 af byrådets 25 medlemmer står bag, men som Dansk Folkeparti har valgt at stå udenfor sammen med Enhedslistens eneste medlem af byrådet.
Partiet retter sin kritik mod forliget, fordi det indeholder massive besparelser på kommunens velfærdsområder. Ifølge partiet så rammer sparekniven med 27,9 millioner kroner på folkeskolen, 15,1 millioner på børnepasning, 27,4 millioner på seniorområdet og 19,2 millioner på socialområdet.
Dansk Folkeparti anfægter ikke i en pressemeddelelse, at der skal spares i Kolding Kommune, men kritiserer skarpt metoden, der bruges, den såkaldte grønthøstermetode, hvor besparelserne fordeles procentuelt efter områdernes størrelse. Det er ikke retfærdigt påtaler DF skarpt, da det vil ramme velfærdsområdet urimeligt hårdt.
Forliget om budgettet betyder, at der skal findes besparelser på 40 millioner kroner hvert år, de næste to år.